| Købmandsgården i Grenå |
|
Da der gik der husmand i familien allerede i begyndelsen af 1800-tallet, er det så som så med en "en fædrene gård" - vi skal mange år tilbage for at finde en. Men så er den vel også værd at gøre sig til af! Min 6x tipoldefar på Mors side Christopher Ovesen Broch (1680-1761) var ifølge Carl Svenstrups bog om Grenå bys historie en anset borger der blandt andet ved ansættelse af formue- og kopskat sammen med tre andre blev udpeget som "byens bedste borgere". Foruden stor handel og skibsfart havde Broch et meget betydeligt landbrug. Han ejede 65 tdr. sædeland på byens mark hvilket svarede til 1/8 af al Grenå bys jord. Gennem sit første ægteskab i 1713 med Karen Nielsdatter Busk (d. 22.11.1736) overtog Christopher Ovesen Broch købmandsgården på hjørnet af Kannikegade og Søndergade i Grenå. Efter hans død blev gården overtaget af sønnen Ove Christophersen Broch der dog måtte sælge den i 1771 - han gik fallit. Gården huser nu om dage Djursland Egnsmuseum. Billeder af Brochs Gård fra juli 2001
|