| Stenvad-dyssen |
|
Det er nok ikke muligt at påberåbe sig ejerskab af en stendysse, men jeg føler alligevel at den fra 50-krone-sedlerne så berømte (for os der er gamle nok...) stendysse lidt er min.
Da jeg efter endt vandring gik fra startstedet i Nimtofte, spurgte jeg hvor den berømte dysse egentlig lå. Det viste sig at jeg var vadet næsten forbi den; i hvert fald er den, når man ved hvor den er, meget synlig fra ruten når man ad nogle markveje går ud af Stenvad op mod landevejen mellem Ramten Skov og Fjellerup. Der er tilmed en parkeringsplads ved stien op til dyssen, med en gengivelse af 50'eren. Jeg begav mig op ad stien. Hvis den ikke havde været officielt angivet som værende den rigtige, havde jeg nok opgivet, for i lang tid kan man ikke se hverken stenene eller træet. Men så er man pludselig oppe på bakken, og sceneriet ligner nøjagtig pengesedlen. Træet er nok blevet højere med tiden (hvis det er det samme - det ser ikke voldsomt gammelt ud?), men det er lige så skævt. Slægtshistorien og stendyssen
Jeg ved ikke hvor hans fæstegård lå, men det kan formodes at han har kendt dyssen selvom den, ifølge hjemmesiden fortidsmindeguide.dk "er ... et resultat af afgravninger og stenhugst forud for den første naturfredningslov i 1937". StenvadIkke nok med at området omkring Nimtofte og Stenvad er rigt på dysser. Ved Stenvad er der også umådeligt mange sten på markerne. Imidlertid skal man ikke lade sig forlede af navnet Stenvad, for ifølge bogen "Stednavne, sagn og minder fra Nørre Djurs" betyder Stenvad "Det klare vadested". Men hver gang jeg kommer på de kanter - hvilket typisk er den første søndag i oktober når der er vandring - tænker jeg på min 4xtip og markarbejdet. Jeg har set en nutidig landmand samle sten på markerne, med traktor og grab. I slutningen af 1700-tallet havde bønderne ikke den mulighed, men stenene skulle nok fjernes alligevel. Det har krævet meget arbejde.
|