|
Mandag den 26. november 2007 havde Slægtshistorisk Forening, Århus købt sig til aftenåbent på Erhvervsarkivet. Efter at kirkebøger og mange folketællinger er blevet tilgængelige via arkivalieronline, har Erhvervsarkivet ikke så stor tiltrækningskraft som tidligere, men jeg kunne lige have brug for at finde min tipoldemor i folketællingen for Voldby i 1870, og den er ikke på nettet.
Min tipoldemor Christiane Sørensen fandt jeg ikke, men der var selvfølgelig kendte navne i sognet. De blev skrevet ned, og sølle otte linjer viste sig at give underholdning til en hel uge ved skærmen!
Randers, Djurs Nørre, Voldby, Sangstrup, 1 Gaard, FT1870Voldby 148, Anders Peter Severinsen, M, 64, G, Lutheran, Woldby Sogn, Randers Amt, Husfader, Gaardbruger 149, Birthe Oles Datter, K, 49, G, Lutheran, Woldby Sogn, Randers Amt, Husmoder 150, Niels Andersen, M, 23, G, Lutheran, Woldby Sogn, Randers Amt, Bestyrer 151, Ane Marie Nielsen, K, 22, G, Lutheran, Kastbjerg Sogn, Randers Amt 152, Anders Peter Andersen Friis, M, 3, U, Lutheran, Woldby Sogn, Randers Amt, Søn 153, Niels Præst Andersen Friis, 1, U, Lutheran, Woldby Sogn, Randers Amt, Søn 154, Ole Jensen Fausing, M, 14, U, Lutheran, Lyngby Sogn, Randers Amt, Pleie Søn 155, Voldborg Kristine Jensen, K, 19, U, Lutheran, Villersø Sogn, Randers Amt, Tyende, Pige
Det var Ole Jensen Fausing der fangede min interesse da jeg mente han burde være "en af mine". Det var han også, men han var ikke alene.
- Anders Peter Severinsen var stedsøn til min 3x tipoldemor Woldborg Sørensdatters fætter Niels Nielsen Friis. Anders Peter var født i Åstrup, Gammelsogn, og en af hans faddere må også være "en af mine", en Rasmus Basland fra Enslev. Jeg har en del Basland i Dolmer, og de må være i familie.
- Birthe Olesdatter (Winther) var niece til ovennævnte 3x tipoldemor Woldborg Sørensdatter. Hendes mor Ane Kirstine Rasmusdatter var også kusine til Niels Nielsen Friis. Hendes far, Ole Christensen Winther, var gift to gange ind i min familie (nåede vist også en gang uden for familien...), første gang til Woldborg Sørensdatters fars søster Ane Birthe Rasmusdatter Hviid.
- Niels Andersen (Friis) og hans lille familie er lige til at forholde sig til. Han er "bare" barn af Anders Peter og Birthe.
- Ole Jensen Fausing var næstældste søn af Birthes søster Catrine. Ole blev i 1884 gift med Woldborg Sørensdatters sønnedatter Jensine Sørensen Hvid, hans halvkusine.
- Voldborg Kristine Jensen var datter af Woldborg Sørensdatters datter Severine Christiansdatter der var Birthe Olesdatters kusine.
Således blev noget jeg troede ville være ren rutine at skrive i mit slægtsprogram, til en lidt langhåret sag!
Måske det lykkes mig at finde det jeg ledte efter (Christiane Sørensdatter) næste gang vi har aftenåbent!
Christiane er i øvrigt datterdatter af Woldborg Sørensdatter 

|