Min tipoldefar, Hans Nielsen (Fisker), havde en søster, Inger Kirstine. Hende gik det ikke særlig godt

Inger Kirstine, der var født i 1850 ved Bønnerup Strand, blev i 1872 gift med Kristian Simonsen (Sjørup) som hun havde mødt i Lund i Hørning sogn, Sønderhald herred hvor de begge tjente.

15 dage senere fødtes deres første barn, Niels Christian, som i løbet af de næste 20 år fik 10 søskende.

Ved at følge børnefødslerne i kirkebogen ses det at Kristian Simonsen i 1872 var indsidder i Gunderup, og i perioden 1875-83 husmand på Hørning Mark. Ved de efterfølgende fem børnefødsler var han indsidder igen på skiftende adresser, heraf et par år i Stærkjær i Gerning sogn.

I 1895 døde Inger Kirstine af en lungesygdom. Kristian blev et par år mere i Hørning sogn, men flyttede så. Noget af familien havnede i Asferg.

Ved et tifælde faldt jeg over sognerådsprotokollerne for Hørning Sogn, og her kan familiens triste historie følges.

Mens familien var i Stærkjær, var Hørning sogn åbenbart stadig økonomisk ansvarlig, og der er en række sager herom:

I november 1886 anmodede Kristian Simonsen om fattighjælp, og "efter Omstændighederne" (som ikke er beskrevne) blev familien tildelt 8 kr. månedligt indtil 1. april 1887.

I januar viste det sig at de 8 kr. ikke var nok, så familien blev tildelt 1 kr. mere pr. måned indtil 1. maj.

I april 1887 forlangte Hvorslev-Gjerning Sogneråd "12 Kr til Konfirmationshjælp for Fattiglem Christian Simonsens Søn; samt en Ugehjælp af 1 Kr i Sommertiden til Familien." Hørning sogn bevilgede pengene "paa Grund af Konens Sygelighed", men forlangte samtidig familien hjemsendt til 1. november 1887.

31. oktober 1887 fik Kristian Simonsen en hjælp på 10 kr. til tøj.

Familien blev åbenbart ikke hjemsendt i 1887, for i april 1888 anmodede Hvorslev-Gjerning sogneråd om en ugehjælp på 2 kr. i sommertiden. Men det syntes Hørning sogneråd godt nok var for meget - for det mindste barn var jo dødt!

Kristian Simonsen selv have anmodet om penge til at rejse til Amerika med, men "derpaa kan Sogneraadet ikke indlade sig".

I september 1888 lå Inger Kirstine syg, og der blev bevilget en betaling på 1 kr. daglig for hende i plejeløn.

I november 1888 var familien tilbage i Hørning sogn, og da tilstodes de "en Dyne, som havdes i Beholdningen".

I februar 1889 fik Kristian Simonsen en midlertidig understøttelse på 4 kr.

I marts 1889 fik familien "efter Lægens Anmodning" 2 potter nymalket mælk daglig til et sygt barn.

Det var åbenbart et koldt forår i 1889, for i april søgte Kristian om ildebrændsel og "tilstodes 200 Tørv".

I juli 1889 søgte Kristian om hjælp til tøj, "men da Mand og Kone har god Fortjeneste, finder Sogneraadet for Tiden, ingen Grund til at tilstaa Understøttelse".

Så er der et hul på fem år i anmodningerne fra Kristian Simonsens side (i hvert fald fandt jeg ingen), men i februar 1894 ansøges der om konfirmationshjælp. Der blev bevilget 15 kr.

I 1895 - det år hvor Inger Kirstine døde - blev det i februar pålagt en af sognerødderne at "anskaffe en Kone til at Pleje hr. Simonsens Kone". I marts blev Kristian bevilget 150 øre ugentligt indtil videre.

Inger Kirstine døde i juni og blev begravet på sognets regning.

I 1897 og 1899 var der atter brug for konfirmationshjælp, hvilket blev bevilget i begge tilfælde.