Slægtsnavnet
Jeg hedder Christensen til efternavn - men var nær ved at kunne have heddet Thomsen.

Navnet ChristensenHistorien bag det er:

Min 2x tipoldefar hed Christen Larsen.

Min tipoldefar fik i tidens stil faderens fornavn som efternavn og hed Thomas Christian Christensen.

Han fik først ni børn der alle blev døbt til efternavnet Thomsen! I 1870 kom min oldefar, Søren Martinus ("Tinus"). Han blev døbt Christensen. Det skyldes eventuelt at der var kommet en ny præst til sognet som måske var mere "moderne" (eller bare fulgte reglerne)?

Efter den tid var de nye skikke slået igennem selv i Vendsyssel, og navnet Christensen har været "slægtsnavnet" siden.

Jeg burde kunne komme tilbage til en endnu tidligere Christen, men jeg kan ikke stedfæste Christen Larsen: der er i hvert fald tre personer ved det navn af den rette alder som kunne være min forfader, men jeg har ikke fundet belæg for at vælge den ene frem for den anden. Jeg har kigget på Christens børns faddere, men det har ikke givet nogle spor.

vignet

 
Historier | Om mine aner | Slægtsnavnet