Indvånere i Aså gennem tiderne:

• 1955: 1.283 indbyggere (420 husstande)
• 1930: 917 indbyggere
• 1921: 804 indbyggere (141 gårde og huse)
• 1911: 610 indbyggere
• 1891: 606 indbyggere (126 huse)
• 1880: 423 indbyggere
• 1860: 269 indbyggere
• 1840: 263 indbyggere
• 1801: 163 indbyggere

Da min Fars familie først flyttede til Aså i 1944, har byen ikke stor slægtshistorisk betydning, men da byen samtidig er min barndomsby, er det interessant for mig at se hvordan udviklingen har været.

Ifølge Wikipedia var der i 2008 1.235 indbyggere i Aså - så det går tilbage for byen. Jeg mener der i 1970'erne var 1.500 indbyggere.

Aså 1961

Aså årgang 1961 er mit Aså og kan derfor suppleres med mine erindringer.

Byen havde ifølge Trap:

• Kirke, fra 1886-87. Tårnet kom på omkring 1970.
• Præstegård, fra 1916 - gad vide hvor præsten boede indtil da?
• Skole - sidstnævnte tilmed med teknisk skole - det har jeg aldrig vidst! Skolen blev bygget i 1934 og udvidet i slutningen af 60'erne. Den var blevet for lille hvilket blandt andet fik den konsekvens at min fætter og kusine der startede i 1. klasse året efter mig, måtte gå i skole i skoleinspektørens kælder, og de to klasser var fordelt med en fra 8-11 og en fra 11-14. De gik derved glip af en skoledag med 4 timer hvilket jeg havde haft. Jeg syntes det var dybt uretfærdigt.
• Biblioteket med sine 3500 bind frekventerede jeg til gengæld flittigt efter at jeg havde lært at læse. Det var frygteligt frustrerende at man kun måtte låne 5 bøger ad gangen når biblioteket kun var åben 2 gange om ugen!
• Andelsvaskeri. Hvor mon det lå?
• Andelsmejeri, fra 1890, ombygget 1923. Det er et af de få små mejerier der stadig er kørende med produktion!
• Der var også andelsfrysehus, men det nævner Trap ikke?
• Postkontor. Det lå ved jernbanestationen hvilket sikkert var meget praktisk. Posthuset fik stor betydning for mig i begyndelsen af 70'erne da jeg fik masser af pennevenner allevegne fra.
• Jernbane- og rutebilstation. Ved egentlig ikke hvor rutebilstationen var. I min erindring var det henne ved købmanden, men vi stod nu altid af lige uden for huset! - Jernbanestationen var lidt speciel idet toget pænt måtte vende og køre samme vej tilbage. Stationen blev nedlagt i slutningen af 60'erne, og jeg fik aldrig kørt med toget.
• Missionshus (1890)
• D.A.F.'s forsamlingshus - gad vide hvad det er?
• De gamles Hjem (fra 1955).
• Biograf. Der kom jeg ikke meget, vist kun til skolebios forestillinger. Men jeg fulgte meget med i filmplakaterne i udhængsskabet nede på hjørnet hos slagteren som jeg gik forbi hver dag på vej til og fra skole (det var dengang et stakkels skolebarn måtte bevæge sig ved egen hjælp!).
• Kro. Den brændte senere. Vist nok med lidt hjælp.
• Filial af Sæby Bank. Her var Far kunde.
• Filial af Landbosparekassen i Aalborg. I skolen kunne vi købe sparemærker til en bog til Sparekassen, og selvom vi jo altså i hvert fald ikke var kunder her, havde jeg en bog. Det var nok for det gode princips skyld :-)
• Hestevæddeløbsbane. Den boede vi skråt overfor, og det var kun een dag om året hestene løb der, nemlig til Strandfesten i begyndelsen af juli.
• Stadion. Ikke et sted vi kom tit!
• Savværk. Det lå lige over for os og larmede forfærdeligt, ligesom savsmuld derovrefra fløj over til os med vestenvinden.
• Aså Maskinfabrik og Jernstøberi med 70 arbejdere, hvoraf min Onkel var den ene.
• Marcipanfabrik. Det har jeg godt nok aldrig vidst!
• Fiskeeksportørforretninger. Der var mindst to. Jeg ved ikke hvor meget der egentlig blev eksporteret, men opkøbt blev der da.
• Pelsfarm. Pelsene sad på mink, og mink blev pelset til jul. Derfor er mine juleminder en blanding af brænderøg og pelslugt, for kræene blev pakket hos en genbo. Og det lugtede! Men det hørte altså julen til.
• Telefoncentral.
• Fiskerihavn (anlagt 1906, udbygget 1955).

Aså 1924

Byen havde da:

• Kirke
• Skole
• Missionshus
• Præstebolig
• Sessionssted for lægderne 459 og 460 af 5. udskrivningskreds
• Markedsplads (marked i april og oktober, heste og kreaturer)
• Filial af Landbosparekassen i Aalborg
• Hotel (kaldet Vendia)
• Mølle
• Savværk
• Jernstøberi og Maskinfabrik
• Garveri
• Maltgøreri
• Brugsforening
• Købmandshandler m.m.
• Andelsmejeri
• Udskibningssted og havn
• Kalksandstensfabrik (oprettet 1906)
• Elektricitetsværk (anlagt 1908)
• Vandværk (anlagt 1914)
• Toldassistentsted
• Jernbanestation
• Telegrafstation
• Postkontor.

Aså 1896

Byen havde på det tidspunkt:

• Filialkirke
• Kapellanbolig
• Missionshus
• Skole
• Lægebolig
• Kro
• Mølle
• Teglværk
• Kalkværk
• Dampsavværk
• Jernstøberi og maskinfabrik
• Udskibningssted
• Toldassistentsted
• Postekspedition
• Telegrafstation.

Aså 1875

I 1875-udgaven af Trap står der ikke så meget, men der står dog at Aså har:

• Udskibningssted
• Skole
• Kro
• Vandmølle
• Handelsetablissement (intet mindre!)
• Teglværk
• Kalkværk.

Desuden nævnes at der fra Aså drives nogen handel og skibsfart, især på Norge, med fedevarer.

Kort tid herefter, i 1877, oprettedes Asaa Broselskab der skulle forbedre forholdene for den store handel. Der blev bygget en halv kilometer lang bro hvor skibene kunne lægge til for at laste og losse.